Hjulmand havde planlagt sen måljagt: Det var det, vi håbede på
Danmark vandt en uskøn kamp mod Finland i EM-kvalifikationen, men det var lige efter planen, siger Kasper Hjulmand.
Danmark fik søndag en vigtig, men noget uskøn sejr over Finland i Helsinki.
1-0-resultatet betyder, at Danmark nu topper gruppen. Også selvom spillet gennem kvalifikationen ikke har afspejlet et tophold.
Mod Finland gik det dog helt efter planen afslører landstræner Kasper Hjulmand overfor TV2 umiddelbart efter slutføjt. Her var ét af scenarierne nemlig, at landsholdet skulle jagte et føringsmål sent i kampen:
– Vi havde planlagt, at vi ville gå efter sejren uanset hvad til sidst. Havde planlagt den her til sidst med meget høje wingback med Victor (Kristiansen, red.), der kom ind, med to angribere i boksen, der lægger tryk på og gør det en smule mere simpelt fra siderne for at få mast den derind.
– Vi havde en fornemmelse af, at det sidste kvarter kunne give os noget, og det var sådan set dét, vi håbede på.
I slutfasen valgte Hjulmand at sætte Simon Kjær, Victor Kristiansen og Thomas Delaney på banen og samtidig gå over til et tremandsforsvar, hvilket var en del af planen, selvom det ikke umiddelbart lyder som en offensiv justering:
Højlund efter besværlig Finland-sejr: Dejligt at være, hvor vi skal være– Jeg sad med det her som et scenarie – det her skifte – og specielt, da vi får Victor ind i lejren, med et bredt punkt der, og et bredt punkt med Mæhle, og så spille en lille smule mere efter at vinde i dag (…). Så rent faktisk er det her noget, vi sad med og planlagde, at det var et scenarie.
Danmark er færdig med landsholdsfodbold for denne gang. Næste gang holdet skal i aktion er hjemme i Parken mod Kasakhstan den 14. oktober og på udebane mod San Marino den 17. oktober.