
Eriksen erkender: Finland-sejr var en forløsning
Efter den besværlige sejr mod Finland fortæller Christian Eriksen til TV 2, at det var en forløsning for landsholdet alligevel at få tre point.

Det var blevet talt op til en gruppe-finale i VM-kvalifikationen.
Og Danmarks kamp mod Finland søndag aften viste sig også som en svær opgave, men endte til sidst i dansk eufori.
Efter kampe fangede TV 2 Christian Eriksen til en kommentar, og den danske midtbane-general indrømmede da også, at de danske spillere åndede lettet op ved slutfløjt.
– Jeg tror, det føles som en lille forløsning efter den position, vi har sat os selv i indleder danskeren og fortsætter så:
– Så det var dejligt, og måden, det skete på, gjorde det jo bare endnu dejligere.
Sejren betyder, at Danmark nu har kvalifikationen til EM-slutrunden i Tyskland 2024 i egne hænder, da man spiller sig op på en øjeblikkelig førsteplads i gruppen.

I oktober venter landsholdets næstsidste landsholdstermin i 2023, og her har Danmark først mulighed for revanche, når Kasakhstan kommer på besøg i Parken, mens der også venter et udebaneopgør mod San Marino.