Spansk landsholdshistorie – Barcelona-komet er den yngste debutant nogensinde
Den unge FC Barcelona-kantspiller har fået manges øjne til at spærre op i denne sæson - nu er han også historisk på landsholdsplan.
Det er historisk.
Lamine Yamal er den yngste debutant på det spanske landshold nogensinde.
16 år og 56 dage var FC Barcelonas stjernefrø, da han fik debut iført den spanske landsholdsdragt i EM-kvalifikationskampen mellem Spanien og Georgien fredag aften.
Den talentfulde kantspiller overgår Gavi som den yngste debutant for landsholdet.
Holdkammeraten fra FC Barcelona debuterede for Spanien i en alder af 17 år og 62 dage. Dermed er Lamine Yamal lidt over et år yngre, end da Gavi debuterede.
15-årig kan blive den yngste i Barcas historie: Hvem er Lamine Yamal?Lamine Yamal har fået sat sving i karrieren i Barcelona i denne sæson. Her har han fået græs under klingerne i fire LaLiga-opgør for catalanerne, hvor han har kvitteret med to assists.