Dansk Fodbold

Schmeichel skiftede klub for at fastholde landsholdsplads: Rønnow spiller sindssygt godt

Pladsen på landsholdet var den største faktor, da Kasper Schmeichel skiftede til belgiske Anderlecht.

Kasper Schmeichel skamroser landsholdskollegaen Frederik Rønnow.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Da de kom fra Saudi Arabien, blev det et pænt ‘nej tak’ fra Kasper Schmeichel.

Den danske landsholdsmålmand afslørede efter sejren over San Marino torsdag, at han fik et tilbud fra Saudi Arabien, men hans plads i målet på det danske landshold fik ham til at takke nej.

Det skyldes ikke mindst den næste mand i rækken, Union Berlins Frederik Rønnow, der i den grad presser på til pladsen i målet.

– Vi har Frederik [Rønnow], som spiller sindssygt godt nede i Berlin. Jeg har jo set Frederik hver eneste dag til træning, når vi har været samlet, og det er underligt at folk først nu får øjnene op for, hvor dygtig en målmand, han egentlig er. Det er jo også fedt, at han nu får den anerkendelse, som han fortjener, sagde Schmeichel torsdag aften til TV 2.

Kasper Schmeichel får angiveligt en markant lavere løn i Anderlecht, end hvad han blev tilbudt i Saudi Arabien, men et skifte til den mellemøstlige liga kunne have kostet pladsen på landsholdet, og var afgørende for den 36-årige målmands skifte til Belgien.

Medie: Kasper Schmeichel sagde ja til laveste løn

– Jo det var det (et tema at skifte til Saudi Arabien, red.), men efter første spørgsmål var det bare; ’Nej det kan ikke lade sig gøre’. De tilbød en løn, og den var fin, men jeg spiller ikke fodbold for lønnen.

– Jeg spiller fodbold for aftenener som i aften, og specielt når man bliver lidt ældre, så sætter man mere pris på de her aftener. Som vores kære Lars Høgh altid sagde; ’Der er et antal på alt’, og det har jeg med mig, hver eneste gang jeg spiller en landskamp og tager det aldrig for givet, og det var en stor del af mine overvejelser, forklarede Schmeichel torsdag aften.

Schmeichel om konkurrencen i det danske mål: Stopper når jeg ikke er den bedste

Kasper Schmeichel spillede torsdag aften sin kamp nummer 94 for det danske A-landshold. Ved denne landsholdssamling er Schmeichel og Frederik Rønnow akkompagneret af Leicesters Mads Hermansen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P