FC Nordsjællands gulddrenge afgørende for landsholdet
FC Nordsjællands tre store millionssalg viste sig frem for deres respektive landshold torsdag aften.
FC Nordsjællands dyre drenge gør det godt på deres respektive landshold.
Det må være et faktum efter torsdagens landskampe, hvor både Mohammed Kudus, Ernest Nuamah og Andreas Schjelderup gjorde en væsentligt forskel.
Fælles for de tre spillere er, at FC Nordsjælland har scoret flere hundrede millioner på salgene af de tre stjerner. Senest røg Enerst Nuamah afsted i en rekordhandel. Kudus er røget til West Ham og på trods af det store millionssalg til Benfica, er Andreas Schjelderup tilbage i Farum.
Ghana, der havde Kudus i startopstillingen, vandt deres VM-kvalifikationskamp mod Central African Republik 2-1. Netop Mohammed Kudus scorede Ghanas første mål med sin scoring til 1-1 på et direkte frisspark.
Herefter måtte de ghanesiske fans vente på 2-1 målet indtil det 88. minut, hvor Ernest Nuamah, der var kommet på banen 25 minutter forinden, lukkede kampen med 2-1 målet. Dermed er Ghana på førstepladsen i deres pulje med 12 point efter seks kampe.
Andreas Schjelderup gjorde sig ligeledes positivt bemærket, da han spillede for Norges U21-landshold i deres kamp mod San Marinos U21-landshold. Her scorende han kampens første, fjerde og femte mål i Norges 7-0 sejr.