Premier League

Officielt: Everton sender kantspiller til Saudi Arabien

Efter bare to sæsoner i Everton skifter kantspilleren, Demarai Gray, til saudiske Al-Ettifaq.

Demarai Gray skifter Everton ud med saudiarabiske Al-Ettifaq.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere på året skiftede han nationalitet, og nu skifter han også klub.

27-årige Demarai Gray skifter Premier League og Everton ud med Saudi Pro League og Al-Ettifaq. Det har Everton netop offentliggjort.

Det er på den saudiarabiske deadline-day, at Steven Gerrard og Al-Ettifaq henter den nu tidligere Everton-spiller til klubben, efter det saudiarabiske fodboldforbund tidligere meldte ud, at transfervinduet lukker den 7. september og ikke den 20. september, som det ellers fremgik af FIFA’s hjemmesde.

Demarai Gray bliver den femte højtprofilerede nye signing i Al-Ettifaq, hvis man fraregner manager Steven Gerrard, efter klubben tidligere på sommeren har hentet Jordan Henderson, Georginio Wijnaldum, Jack Hendry og Moussa Dembélé.

Demarai Gray skiftede tidligere på året nationalitet, så han i stedet for fødelandet England kunne repræsentere caribiske Jamaica.

Everton-profil skifter nationalitet: Stiller op for ‘The Reggae Boyz’

Demarai Gray fik sin fodboldopdragelse i Birmingham, men i januar 2016 skiftede han til Leicester, med hvem han bare fem måneder senere vandt det engelske mesterskab.

I januar 2021 gik turen til tyske Bayer Leverkusen, hvor det dog kun blev til en enkelt halvsæson, inden Everton hentede ham tilbage til England. I Merseyside-klubben er det blevet til i alt 75 officielle kampe med 12 mål til følge.

Damarai Gray har ikke været en del af Evertons trup i denne sæson, efter han og manager Sean Dyche tidligere på sommeren ragede uklar.

– Evertons fans har altid været søde mod mig, men det er så svært at spille for en, som ikke viser dig respekt som person, lød de for et par dage siden på Grays instagram-konto, hvortil manager Sean Dyche svarede:

– Demarai [Gray] fortalte os, at et skifte var på plads, og det var interessant at høre. Vi mindede ham om sandheden i, at ingen skifte er på plads, hvis ikke klubben siger god for det.

Det var efter sigende et skifte til Premier League-konkurrenterne, Fulham, som aldrig blev til noget for Gray.

Everton menes at score otte millioner pund – 70 millioner kroner – for Gray-

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P