International Fodbold

Officielt: Antony smidt af det brasilianske landshold efter voldsanklager

Manchester United-spilleren, Antony, er blevet smidt af det brasilianske landshold som følge af mandagens voldsanklager.

Antony smidt af det brasilianske landshold efter voldsanklager.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United-kantspilleren Antony skal ikke spille de kommende to landskampe for Brasilien.

Den 23-årige brasilianer er blevet fjernet fra truppen som følge af de voldsanklager, der mandag er kommet frem i offentligheden. Det skriver Det brasilianske fodboldforbund.

Antony afviser voldsanklager: Tumultarisk men aldrig fysisk vold

– På grund af de fakta, der kom frem i offenligheden mandag, og som skal efterforskes, og for at beskytte det mulige offer, informerer spilleren, det brasilianske landshold og det brasilianske fodboldforbund, at spilleren er trukket ud af landsholdslejren, lyder det i en officiel udmelding.

Den brasilianske landstræner, Fernando Diniz, har i stedet indkaldt Arsenals Gabriel Jesus til kampene i den sydamerikanske VM-kvalifikation mod Bolivia og Peru.

Antony nægter sig skyldig i anklagerne, som kommer fra hans ekskæreste.

Den 23-årige brasilianer står indtil videre noteret for 15 kampen for Seleção.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P