
PC om nyindkøb: Han er et stort talent
F.C. København har hentet en ny midtbanespiller til klubben, og det er en glad sportsdirektør, der udtaler sig fredag formiddag.

F.C. København har sikret sig en argentiner.
Fredag formiddag blev det officielt, at FCK har hentet 20-årige Mateo Tanlongo til klubben, og FCKs sportsdirektør, Peter Christiansen, udtaler til klubbens hjemmeside, at det er et stort talent, der kommer ankommer.
– Han har allerede prøvet sig af i en stor klub som Sporting, og han har redskaberne til at udvikle sig til en rigtigt dygtig spiller. Det skal vi nu i fællesskab udfolde.
Han udtaler ydeligere, at klubben har ønsket at forstærke truppen på den defensive midtbane, og at den nye midtbanemand passer godt ind i F.C. Københavns strategi.
– Mateo passer rigtigt godt ind i vores rekrutteringsstrategi med sit store talent og potentiale.
Mateo Tanlonga er argentinsk U20-landsholdsspiller og repræsenterede blandt andet sit land ved U20 VM tidligere på året, hvor han spillede fire kampe.