Officielt: FC Midtjylland sender Junior Brumado afsted på leje
FC Midtjylland har sendt den brasilianske angriber, Junior Brumado, afsted på lån i Østtyskland.
Hverken indeværende eller sidste sæson har været nogen stor succes for brasilianske Junior Brumado.
Længere skadesperioder ødelagde store dele af sidste sæson, og nu skal der en forandring til, for at genstarte FC Midtjylland-brasilianerens karriere, og genstarten sker i det nord-østtyske.
Her har 2. Bundesliga-klubben Hansa Rostock, der i skrivende stund er toer i den næstbedste række, nemlig lejet den 24-årige angriber.
Junior Brumado kom til FC Midtjylland fra brasilianske Bahia i 2019, og i forårssæsonen 2020 var han udlejet til Silkeborg, hvor han scorede tre mål i 10 kampe.
– Desværre er store dele af Júniors tid i Midtjylland blevet spoleret af skader. Vi ved hvilket niveau, han kan besidde, men han har brug for at komme ind i et kontinuerligt forløb med fast spilletid, siger sportschef Svend Graversen.
Drama i Polen! FC Midtjylland taber i straffesparkskonkurrence og er ude af Europa– Júnior er en fantastisk fyr, som fortjener alt det bedste. Derfor er vi glade for, at han nu får denne mulighed, og så håber vi, at vi kommer til at se en sprudlende Júnior i en spændende og stærk tysk liga, lyder det videre fra Graversen.
I Den nordøsttyske klub er der også stor glæde over den indgåede aftale.
– I Junior har vi fundet præcis den sidste brik til puslespillet i vores offensiv, og vi får en teknisk dygtig og fysisk stærk boksangriber. Junior efterlod et godt indtryk i vores personlige snakke, og han vil gøre sit bedste for både vores og sin egen personlige udvikling, lyder det fra sportsdirektør Kristian Walter.
I FC Midtjylland, hvor kontrakten løber til og med 2026, står den store brasilianer noteret for i alt 13 mål i 93 officielle kampe.