3F Superligaen

Officielt: F.C. København forstærker midtbanen med argentiner

F.C. København har været aktive på transfervinduets sidste dag, hvor de har hentet den unge argentiner, Mateo Tanlongo, i portugisiske Sporting.

F.C. København henter Mateo Tanlogno
Foto: F.C København

I første omgang er der tale om en lejeaftale.

F.C. København har dog fået inkluderet en købsklausul i kontrakten med den argentinske midtbanespiller Mateo Tanlongo.

Den 20-årige argentiner kommer til den danske hovedstad fra den portugisiske ditto, hvor han siden januar har været ejet af storklubben Sporting.

– Jeg er virkelig glad for at være her og vil arbejde hårdt for at falde hurtigt til og hjælpe klubben. Det er en stor mulighed for mig, og FCK er en respekteret klub med flotte resultater både i Danmark og i de europæiske turneringer, senest med kvalifikationen til Champions League igen, lyder det fra Tanlongo.

– Nu ser jeg bare frem til at komme ud på træningsbanen og møde alle mine nye holdkammerater, og så glæder jeg mig til at opleve Parken og den fantastiske stemning der, siger Mateo Tanlongo. 

Tanlongo kommer oprindeligt fra Rosario, som også er hjemby for store fodboldnavne som Lionel Messi, Angel Di Maria, Mauro Icardi og Marcelo Bielsa, og det er i den lokale klub, Rosario Central, at han har fået sin fodboldopdragelse.

Tanlongo repræsenterede tidligere på året den argentinske U20-landshold, som blev slået ud af U20-VM af Nigeria i ottendedelsfinalen.

PC om nyindkøb: Han er et stort talent

F.C. København betegner selv sin nye spiller som primært 6’er, hvilket også er den position, han oftest har spillet på i sit halve år i Sporting.

I sin bare tredje kamp for Sporting efter skiftet fra hjemlandet i januar fik Tanlongo de sidste fire minutter i udekampen mod FC Midtjylland i Europa League, hvor Sporting efter to kampe spillede sig videre til ottendedelsfinalerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P