Officielt: Aston Villa henter franskmand i FC Barcelona
Premier League-klubben, Aston Villa, har på transfervinduets sidste dag præsenteret en markant forstærkning til sit forsvar.
For anden sæson i træk skal franske Clément Lenglet tilbringe en sæson i Premier League.
I sidste sæson var den franske forsvarsspiller udlejet fra FC Barcelona til Tottenham, men denne gang går turen til Birmingham og Aston Villa.
Aston Villa har oprustet ganske markant i dette transfervindue, hvor klubben tidligere har hentet spillere som Youri Tielemans, Nicoló Zaniolo, Pau Torres og Mousse Diaby.
Den 28-årige franskmand skiftede i 2018 fra Sevilla til FC Barcelona, men trods i alt 160 kampe for ‘Blaugrana’, røg han i 2021-22-sæsonen ud i kulden i den spanske storklub.
Sidste sæson brugte han derfor på leje i London, hvor han spillede i alt 35 kampe for Tottenham.
Mål og Highlights: Forsvarsprofil blev den uventede helt for Aston Villa da Burnley blev nedlagtNu bliver det altså et gensyn med Premier League, hvor han ventes at skulle kæmpe med nytilkomne Pau Torres og Tyrone Mings om pladsen i Unai Emerys midterforsvar.
Clement Lenglet har kontrakt i FC Barcelona til sommeren 2026.