Medie: Galatasaray afviser nye tilnærmelser på Victor Nelsson
Victor Nelsson skal nok ikke sætte næsen op efter et skifte på transfervinduets sidste dag - Galatasaray vil nemlig ikke af med ham.
Sevilla har sommeren igennem – og også forrige sommer – arbejdet på at hente Victor Nelsson til klubben.
Den danske midtstopper skal dog nok endnu en gang indstille sig på at blive i tyrkiske Galatasaray.
I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at Galatasaray atter har afvist den spanske Champions League-klub.
Sevilla skulle således fredag have forsøgt sig nok en gang, men tyrkernes svar har været klokkeklart: Det kommer ikke til at ske!
Fabrizio Romano skriver derfor, at handlen er død.
Victor Nelsson skiftede i sommeren 2021 fra F.C. København til den tyrkiske storklub, og har sidenhen udmærket sig som en profil på holdet.
Den danske landsholdsspiller står i alt noteret for 87 kampe i Galatasaray-trøjen.