Jonas Lössl efter Europa-exit: Jeg føler et kæmpe ansvar
Jonas Lössl var en skuffet herre, efter FC Midtjylland måtte se sig slået af Legia Warszawa efter en straffesparkskonkurrence, hvor målmanden måtte se sig passeret seks gange.
– Jeg føler et kæmpe ansvar, fordi jeg ikke nappede et af deres spark.
Jonas Lössl var torsdag aften en skuffet herre, da det stod klart, at FC Midtjylland er ude af Europa, inden det nåede at blive rigtig sjovt.
Midtjyderne måtte, i et sandt drama, torsdag aften, se sig slået ud af Conference League-kvalifikationen af polske Legia Warszawa efter en højdramatisk straffesparkskonkurrence.
Det var selvsagt også en skuffet FC Midtjylland-målmand, der udtalte sig efter kampen. Jonas Lössl føler i den grad, at han bærer en del af ansvaret for klubbens Europa-exit.
I FCM-målet fik rutinerede Jonas Lössl ikke fat i nogen af straffesparksforsøgene fra det polske mandskab, og målmanden ærgrer sig gevaldigt over det, da han udtalte sig til klubbens hjemmeside efter kampen.
– Det er en kæmpe, kæmpe skuffelse. Det er svært at bruge andre ord end det, og jeg er virkelig ked af, at klubben ikke skal spille europæisk mere. Jeg føler et kæmpe ansvar, fordi jeg ikke nappede et af deres spark. Og det skal jeg være den første til at sige.
Jonas Lössl og resten af FCM-mandskabet skal op på hesten igen allerede på søndag, hvor de hjemme på MCH Arena tager imod rivalen fra Aarhus, AGF. Den kamp, og resten af weekendens kampe, kan du se, hvor bliver vist, her.
FC Midtjylland har efter seks Superliga-spillerunder skrabet ni point sammen, hvilket rækker til, at klubben er placeret på en sjetteplads.