Inter Milan henter hollandsk landsholdspiller
Inter Milan henter endnu en landsholdspiller til truppen. Denne gang drejer det sig om Davy Klaassen, der skifter fra Ajax.
Inter Milan har travlt denne sommer.
Den seneste sæsons Champions League-finalister fra Italien har tidligere denne sommer både hentet en fransk landsholdspiller og Yann Bisseck til klubben.
Næste spiller i rækken er en hollandsk landsholdspiller i form af Davy Klaassen, der skifter fra Ajax i hjemlandet. Det melder klubben fredag ud på sin hjemmeside.
Davy Klaassen er et produkt af Ajax’ akademiafdeling, og han har spillet hele 321 kampe for den hollandske storklub, hvor det er blevet til fem hollandske mesterskaber. Han nåede at score 93 mål i Ajax-trøjen, hvor det ligeledes blev til 50 assists.
Tidligere i karrieren var han et kort smut i både Everton og Werder Bremen, hvor det blev til henholdsvis 16 og 81 kampe, inden turen gik hjem til Ajax igen.
Davy Klaassen var en del af den hollandske VM-trup, der drog til VM i 2022. Han står noteret for 41 landskampe, hvori han har scoret ti mål.