Medie: AGF klar med forsvarsforstærkning – tæt på at hente Premier League-dansker
AGF har sagt farvel til Yann Bisseck, og Thomas Kristensen rygtes også til italiensk fodbold. Aarhusianerne har dog en markant forstærkning klar i kulissen som forstærkning.
AGF har hele sommeren skullet forholde sig til situationen i midterforsvaret.
Klubben sendte i begyndelsen af transfervinduet krumptappen Yann Bisseck til Inter Milan, og siden da har man holdt fast i Thomas Kristensen som afløser.
Nu ser det dog ud til, at den unge stopper også tager turen til italiensk fodbold, og derfor skal der hentes forstærkninger. Her vil Aarhusianerne ifølge B.T. handle på en høj hylde.
Mediet skriver, at millionerne fra et salg af Kristensen skal gå til at hente Brentford-forsvarsspilleren Mads Bech Sørensen hjem til Danmark.
Den 24-årige stopper har i de seneste sæsoner været udlejet til klubber som Wimbledon, Groningen og Nice, fordi der har været langt til spilletid under Thomas Frank.
AGF er dog klar til at hente danskeren permanent og står klar med en fem-årig kontrakt.
Sørensen kommer hjem til Danmark med 15 Premier League-optrædender på CV’et, efter han i 2017 skiftede AC Horsens ud med Brentford.
AGF bekræfter: Forhandler med Serie A-klub om stopper