Drama i Polen! FC Midtjylland taber i straffesparkskonkurrence og er ude af Europa
FC Midtjylland tabte en højst dramatisk returkamp imod Legia Warszawa og kommer derfor ikke med i Conference League-gruppespillet.
FC Midtjylland er færdige i Europa efter dramatisk returkamp imod Legia Warszawa, der skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.
Den første kamp i Herning endte 3-3, og til returkampen havde FCM mere held med at begrænse scoringen i den forkerte ende. Her holdt midtjyderne hjemmeholdet fra fadet i første halvleg, men otte minutter efter pausen gik det galt.
Her scorede hjemmeholdets tjekkiske angriber Tomas Pekhart til 1-0, efter han flot headede bolden op i hjørnet.
Efter 69 minutter fik Cho Gue-sung sendt en løs bold over til Henrik Dalsgaard, men forsvarsspillerens afslutning blev blokeret af en Legia-spiller.
To minutter senere havde FCM dog mere held med sig, da et afrettet langskud fra Paulinho endte i mål og gjorde det til 1-1, hvilket også var stillingen efter dommerens slutfløjt.
I den forlængede spilletid pressede Legia på for en scoring, men danskerne holdt stand, og det hele skulle derfor afgøres fra ellevemeteren.
Få det fulde overblik på, hvilke klubber der er med i bowlen, når der fredag eftermiddag trækkes lod til Europa- og Conference League-gruppespillet her:
Overblik: Disse klubber er videre i Europa League- og Conference League-gruppespilletHer scorede begge hold på deres første fem spark, og der skulle ekstra spark til for at finde en afgørelse.
Her scorede hjemmeholdets Maciej Rosolek med et spark midt i målet.
Desværre for FCM var Stefan Gartenmann ikke lige så kynisk og derfor slutter den europæiske drøm lige inden gruppespillet for klubben.