Medie: Kolo Muani nærmer sig PSG

Eintracht Frankfurt-angriberen Randal Kolo Muani nærmer sig nu mere og mere et skifte til Paris Saint-Germain, der har lagt et kæmpebud.

PSG byder på Frankfurt-angriberen Randal Kolo Muani.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Søndag spillede han sin sidste kamp for Eintracht Frankfurt.

Sådan er meldingen nu fra tyske Sky Sports, der mener at have eksklusiv information om Randal Kolo Muanis forestående skifte til Paris Saint-Germain.

De franske mestre har ifølge det tyske medie budt samlet 80 millioner euro – cirka 600 millioner kroner – for landsholdsangriberen, men i Frankfurt vil de have 100 millioner euro.

Derfor kan løsningen blive, at Frankfurt får en PSG-spiller oven i handlen, og her dukker særligt en tidligere Superliga-spiller op.

Paris Saint-Germain havde forpligtet sig til at købe Hugo Ekitike i Reims, såfremt klubben sluttede i top-to i den franske Ligue 1, og købet var således mere eller mindre en realitet fra dag ét.

Frankfurt-boss: Så meget skal vi have for fransk stjernefrø

Ekitike overbeviste dog langt fra i sin første sæson i Paris, og derfor skulle hovedstadsklubben være mere end villige til at lade ham indgå i en handel, der vil give dem det, de anser som en drømmetrio i front.

I PSG har de nemlig planer om at skabe en ren fransk trio bestående af Kylian Mbappé, Randal Kolo Muani og Ousmane Dembele.

Herunder kan du se alle Randal Kolo Muanis scoringer i Bundesligaen i sidste sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P