Premier League

Mål og Highlights: Manchester City var snublende tæt på at smide sejren mod Sheffield United – nu nummer ét

Manchester City spillede sig søndag alene på førstepladsen i Premier League, efter man ellers var tæt på at smide sejren ude mod Sheffield United. Se mål og highlights i artiklen.

Mål og highlights fra kampen mellem Sheffield United og Manchester City.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City har allerede i tredje runde af den nye Premier League-sæson indtaget førstepladsen alene, efter det blev til en snæver 1-2-sejr ude mod Sheffield United søndag.

Her brændte Erling Haaland et straffespark i første halvleg, inden han midtvejs i anden halvleg fik scoret et forløsende mål, da Jack Grealish efter en udsædvanlig langvarig én-mod-én-situation fik chippet bolden om til bagerste stolpe, hvor den norske målmaskine stod klar.

Med at kvarter tilbage af kampen hed statistikken 23-0 i målforsøg i Manchester Citys favør, og boldbesiddelsen hed 86 procent til Pep Guardiola og co. Alligevel fik Sheffield bragt sig tilbage i kampen, da Jayden Bogle gjorde det til 1-1 i det 85. minut efter sjusket forsvarsspil af Kyle Walker. Sheffield-drømmene blev dog knust allerede tre minutter senere, da Rodrigo scorede Manchester Citys sejrsmål til resultatet 1-2.

Sheffield United 0-0 Manchester City (Erling Haaland, brændt straffe, 37′):

Sheffield United 0-1 Manchester City (Erling Haaland, 63′):

Sheffield United 1-1 Manchester City (Jayden Bogle, 85′):

Sheffield United 1-2 Manchester City (Rodrigo, 88′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P