3F Superligaen

Officielt: AGF sender angriber til Holland – får mareridtstræner

Sigurd Haugen er blevet udlejet for resten af sæsonen, og kan nu se frem til et helt år med selveste Peter Hyballa.

Superligaklubben AGF har udlejet den norske angriber Sigurd Haugen til hollandske NAC Breda
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sigurd Haugen vinker farvel til AGF for en stund.

Således oplyser AGF på sin hjemmeside onsdag, at den norske angriber er blevet udlejet til hollandske NAC Breda.

Her kan han se frem til at stifte bekendtskab med ingen ringere end Peter Hyballa, der i dansk fodbold huskes for en kavalkade af dårlige historier som cheftræner i Esbjerg fB – nu bliver han cheftræner for Sigurd Haugen.

Lejeopholdet gælder for resten af sæsonen, og AGF oplyser intet om en købsoption i aftalen.

Sigurd Haugens nye klub gør sig til dagligt i den næstbedste hollandske række, og formålet med lejeopholdet er spilletid til den 26-årige angriber.

– Det er ingen hemmelighed, at Sigurd Haugen har savnet spilletid og han fortjener at spille og score mål. Det får han nu mulighed for i en god klub i Holland, som spiller på en måde, der passer godt til Sigurds type som angriber, siger AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye.

Sportschefen fortæller videre, at man stadig har planer med Sigurd Haugen i fremtiden i AGF.

– Vi tror stadig på Sigurd som angriber og har et langsigtet blik på ham som AGF’er. Han er en angriber, der arbejder hårdt, men nu savner spilletid og mål.

– Derfor en lejeaftale, hvor Sigurd kan søge spilletid et andet sted, en rigtig god løsning for alle parter og vi ønsker Sigurd alt held og lykke med de nye udfordringer i Holland, siger Stig Inge Bjørnebye.

Sigurd Haugen har ikke spillet fra start i AGF siden februar, og i denne sæson har han end ikke været en del af truppen.

Sigurd Haugen skiftede til AGF fra norske Aalesund i sommeren 2022 efter to år, der kastede 35 mål af sig i 73 kampe.

Historien er dog lidt en anden i AGF, hvor han står noteret for 34 kampe med seks mål og to assists.

Aarhus-klubben betalte i sin tid et sted mellem 10 og 15 millioner kroner for nordmanden.

Nedenfor kan du læse mere om Peter Hyballa og hans tid i Esbjerg fB

Esbjergs cheftræner er en hån mod danske fodboldtrænere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P