Premier League

Medie: United lurer på endnu en Eriksen-konkurrent

Vejen til spilletid kan blive endnu længere for Christian Eriksen i Manchester United - i hvert fald sættes den engelske storklub nu i forbindelse med endnu en midtbanespiller.

Marco Verratti er et emne i Manchester United.
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Christian Eriksen er i forvejen gledet ud af startelleveren i Manchester United i begyndelsen af denne sæson.

Skal man tro engelske The Mirror, risikerer vejen til en startplads at blive endnu længere for den danske landsholdsspiller.

I hvert fald skriver mediet, at Manchester United overvejer at hente endnu en midtbanespiller denne sommer.

Der er her tale om PSG’s Marco Verratti.

Den 30-årige italiener ser ud til at skulle videre denne sommer, da han ikke er en del af Luis Enriques planer i den franske storklub.

Marco Verratti fik ellers forlænget sin kontrakt så sent som ved årsskiftet, men den nye PSG-træner har altså ikke den store fidus til ham.

Det har Manchester United-manager Erik ten Hag til gengæld.

Det skyldes særligt, at man hos The Red Devils har sagt farvel til både Fred og Marcel Sabitzer denne sommer, samtidig med at Scott McTominays fremtid er uafklaret.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det er næppe godt nyt for Christian Eriksen, der i sin tid i Manchester United har spillet en lignende tilbagetrukken position på midtbanen som den Marco Verratti har spillet hos PSG.

Samtidig er Christian Eriksen som nævnt allerede gledet ud af startelleveren i den engelske storklub, efter man hentede Mason Mount i Chelsea tidligere på sommeren.

Senest måtte Christian Eriksen også vente med at komme på banen til det 66. minut af Manchester Uniteds 2-0-nederlag mod Tottenham i weekenden.

Medie: Manchester City vil gafle United-emne

Ender Manchester United med at gå all in på Marco Verratti, kommer de formentlig ikke til at være alene om at ville hente ham.

Saudiarabiske Al Ahli er sommeren igennem også blevet meldt interesserede i den 30-årige italiener, ligesom Bayern München ifølge The Mirror også følger situationen.

Marco Verratti har spillet i PSG de seneste 11 år. Han kom til den franske hovedstad fra italienske Pescara – det er de to eneste klubber, han har repræsenteret på seniorniveau.

Hans nuværende kontrakt med PSG strækker sig frem til sommeren 2026.

Han har endnu ikke fået kampminutter for PSG i denne sæson, men står i alt noteret for 416 kampe i PSG-trøjen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P