Trupnyt: Tre mulige Brøndby-debutanter mod FC Midtjylland – Hedlund ikke med
Intet mindre end tre Brøndby-spillere kan få debut i Herning, når FC Midtjylland venter på MCH Arena søndag aften.
Der er så afgjort mulighed for at se en Brøndby-debutant søndag aften, når FC Midtjylland tager imod de blå/gule fra Vestegnen på MCH Arena i Herning.
Således har Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen fundet plads til tre af sommerens nyindkøb i sin trup mod midtjyderne.
Der er her tale om den nyerhvervede Brøndby-målmand Patrick Pentz, der sammen med Mateusz Kowalczyk og Yuito Suzuki kan debutere. Brøndby IF oplyser samtidig på klubbens hjemmeside, at Simon Hedlund ikke er med i truppen, da han har fået weekenden fri til at afsøge et potentielt klubskifte. Han er gennem længere tid blevet meldt på vej til svenske Elfsborg.
Se hele Brøndby IF’s trup her:
1 Patrick Pentz (GK)
16 Thomas Mikkelsen (GK)
2 Sebastian Sebulonsen
3 Henrik Heggheim
4 Jacob Rasmussen
7 Nicolai Vallys
8 Mathias Greve
9 Ohi Omoijuanfo
10 Daniel Wass
11 Håkon Evjen
14 Kevin Mensah
15 Blas Riveros
17 Yousef Salech
20 Mateusz Kowalczyk
22 Josip Radosevic
23 Christian Cappis
24 Marko Divkovic
28 Yuito Suzuki
32 Frederik Alves
36 Mathias Kvistgaarden
41 Oscar Schwartau
Kampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland fløjtes i gang på MCH Arena søndag klokken 18.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.