3F Superligaen

Lyngby sælger angriberprofil

Lyngby Boldklub har solgt sin islandske angriber Alfred Finnbogason til en udenlandsk klub.

Alfred Finnbogason skifter væk fra Lyngby.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2023.

En islandsk angriber ind – en anden ud.

Sådan har det været denne fredag i Lyngby Boldklub, som tidligere på dagen hentede Andri Gudjohnsen i IFK Norrköping.

Nu har klubben så oplyst på sin hjemmeside, at den ligeledes islandske angriber Alfred Finnbogason er blevet solgt til belgiske K.A.S. Eupen.

For blot to måneder siden havde Lyngby og Finnbogason ellers forlænget kontrakten. Derfor ærgrer det også fodboldchef i Lyngby, Nicas Kjeldsen, at den islandske stjerne nu er fortid i klubben.

– Vi har været glade for at have Alfred i klubben, og han har med sin store erfaring fra europæisk topfodbold været en profil både på og uden for banen. Derfor er vi også ekstremt ærgerlige over, at vi her fire kampe inde i sæsonen må sige farvel til Alfred, siger han og fortsætter:

– Vi vidste godt, at der var en risiko for at andre klubber kunne friste Alfred økonomisk, og vi har også haft en åben og ærlig dialog om tingene, selvom vi jo havde håbet, at vores to måneder gamle aftale kunne holde minimum til vinter. Men Alfred har haft et meget stort ønske om at skifte til Eupen nu, og da Eupen samtidig har mødt vores økonomiske krav, har vi valgt at acceptere et skifte nu.

34-årige Alfred Finnbogason har spillet i klubber som FC Augsburg, Real Sociedad og Olympiakos. Derudover har angriberen repræsenteret Islands A-landshold i 67 kampe.

Med salget er Finnbogason ikke med, når Lyngby på søndag tager imod Randers FC i Superligaen. Der er kampstart klokken 16.00, og du kan se opgøret på Canal 9 og Discovery+.

Lyngby henter tidligere Real Madrid- og Barca-talent

Hvem, der ellers spiller kampe rundt om i Europa, og hvilke kanaler, der sender, kan du blive klogere på i campo.dk’s TV Guide. Den finder du HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P