Medie: Liverpool byder på japaner
Liverpool har budt på den 30-årige japanske landsholdsspiller, der dagligt slår sine folder i tysk fodbold.
Liverpool byder på 30-årig japaner.
Liverpool har længe jagtet en ny midtbanespiller, og nu ser det ud til, at de har fundet den spiller, de vil have til klubben.
Fabrizio Romano skriver onsdag aften på X, tidligere kendt som Twitter, at Liverpool har budt på 30-årige Wataru Endo, der spiller i Stuttgart.
Den 30-årige japaner har spillet i Stuttgart siden 2019, og det er i alt bliver til 133 kampe for den tyske klub, hvor han har scoret 15 mål og lavet 12 assists.
Han har trukket den japanske landsholdstrøje over hovedet 50 gange, og han var med i alle Japans fire kampe ved seneste VM-slutrunde i 2022.
Liverpool købte tidligere på sæsonen argentinske Alexis Mac Allister i Brighton, men Jürgen Klopp er umiddelbart ikke færdig med at forstærke sit mandskab.