Premier League

Klopp bekræfter: Liverpool enige med Brighton

Liverpool-manager, Jürgen Klopp, bekræfter på fredagens pressemøde, at klubben er nået til enighed med Brighton om en transfer af midtbanespilleren Moises Caicedo.

Liverpool-manager, Jürgen Klopp, bekræfter nu, at klubben er blevet enig med Brighton om en transfer af Moises Caicedo.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

De har allerede hentet én midtbanespiller i Brighton, og nu er en ny på vej.

Fredag formiddag bekræfter Liverpool-manager, Jürgen Klopp, at Brighton har accepteret Liverpools bud på midtbanespilleren Moises Caicedo.

– Jeg fik at vide, at jeg kan bekræfte, at Moises Caicedo-handlen er aftalt med klubben (Brigthon, red.), lyder det fra Jürgen Klopp.

Selvom den tyske manager bekræfter handlen, så er det endnu ikke ensbetydende med, at den 21-årige ecuadorianer rent faktisk bliver Liverpool-spiller.

– [Aftalen] Med spilleren må vi se på. Om der er lægetjek i dag? Det kan jeg ikke sige, for det ved jeg ikke. Vi har givet det et skud, og klubben har virkelig strukket sig, hvis jeg skal være ærlig, lyder det fra Klopp.

På rygteplan meldes der om en pris på 110 millioner pund (950 millioner kroner), og det vil ikke bare være den største handel i både Liverpools og Brightons historie – det vil også være ny britisk transferrekord.

Officielt: ​​Alexis Mac Allister skifter til Liverpool

Jürgen Klopp blev på pressemødet forholdt det faktum, at han tidligere på sommeren nægtede at betale over 100 millioner pund på Jude Bellingham, men nu strækker klubben sig alligevel ud over den grænse.

På det tidspunkt var tyskeren dog ikke klar over, at han ville miste både Jordan Henderson og Fabinho, der begge er skiftet til klubber i Saudi Arabien.

– Hvad har ændret sig? Som klub har vi ikke ubegrænsede midler, og denne sommer skete der et par ting, som vi ikke havde forventet. Jordan Henderson og Fabinho – for at være helt ærlig, så tænkte vi ikke på den slags ting før sommeren,

..opdateres..

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P