LaLiga

Kæmpe Barca-problemer: Kan ikke stille hold til sæsonpremiere

FC Barcelonas økonomiske problemer kan igen give klubben sportslige problemer, da klubben ikke kan registrere flere profiler.

FC Barcelona har store problemer forud for sæsonpremieren i LaLiga.
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Søndag åbner FC Barcelona LaLiga-sæsonen med en udebanetur til Getafe.

Som det ser ud lige nu, kommer der dog til at være meget tomt i spillerbussen. Klubben har nemlig kun 12 registrerede seniorspillere tre dage inden kampstart.

Blandt de 12 er Ousmane Dembélé, der meldes så godt som sikker i franske Paris Saint-Germain, hvilket betyder, at holdet lige nu ingen udskiftere har blandt seniorspillerne.

Det fremgår af LaLigas officielle hjemmeside.

Årsagen til den usædvanligt tynde spillertrup er klubbens skrantende økonomi, der gør det svært at registrere spillere under ligaens lønloft.

Derfor mangler nyindkøbende Ilkay Gündogan, Oriol Romeu og Inigo Martinez alle fra listen.

Derudover har klubben heller ikke registreret de spillere, som har underskrevet en ny kontrakt. Det gælder Ronald Araujo, Marcos Alonso, Inaki Pena og ikke mindst Sergi Roberto, der er blevet udnævnt som ny anfører i klubben.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det er heller ikke første gang, at den spanske storklub har oplevet dette.

Sidste sommer havde klubben også problemer med at registrere Andreas Christensen og Robert Lewandowski i tide. Her lykkedes det dog i sidste ende, efter klubben solgte ud af rettighederne til studiet, der laver lyd- og videoproduktioner for klubben.

Det samme gjorde sig gældende, da teenage-stjernen Gavi forlængede sin kontrakt i vinter. Her måtte spanieren vente til denne sommer, før hans kontrakt blev gyldig.

Medie: Barca sælger ud igen – kan stadig ikke registrere spillere

Kampen mod Getafe spilles søndag klokken 21.30 og vises direkte på TV2 SPORT X og TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P