Bundesligaen

Manuel Neuer tilbage i genoptræning efter overstået operation

Bayern München-målmand, Manuel Neuer, er vendt tilbage til sin genoptræning, efter han har været igennem en planlagt operation.

Bayern Münchens målmand, Manuel Neuer, har gennemgået en operation og er nu tilbage i genoptræningen beretter den tyske storklub.
Foto: FC Bayern

Manuel Neuer har ikke været i fodboldmæssig aktion siden 1. december.

Her stod han i det tyske mål, da Tyskland til trods for en 2-4-sejr over Costa Rica måtte se sig slået ud af VM.

Otte dage senere brækkede den i dag 37-årige målmand benet i en skiulykke, og siden har den stået på operation og genoptræning.

Det har også været tilfældet på det seneste, for søndag gennemgik Neuer endnu en operation – en operation der denne gang var planlagt.

– Søndag gennemgik Manuel Neuer en vellykket og planlagt operation for at fjerne implantater i sit højre lægben, hvorefter Bayern München-anføreren øjeblikkeligt genoptog sin genoptræning, lyder det i en pressemeddelelse fra Bayern München.

Endnu er der intet nyt om, hvor Manuel Neuer ventes at kunne være tilbage på banen for de tyske mestre, men han bliver næppe klar til klubbens Bundesliga-åbner på udebane mod Werder Bremen den 18. august.

Selvom Neuer endnu ikke er klar til at spille, så er Bayern München angiveligt ved at sælge hans afløser til italienske Inter.

I januar hentede de tyske mestre nemlig schweiziske Yann Sommer i Borussia Mönchengladbach for hele ni millioner euro, men den 34-årige schweizer meldes altså på vej til Italien, hvor han skal afløser André Onana hos Milano-klubben.

Det efterlader Bayern München med kun 35-årige Sven Ulreich.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P