Premier League

Thomas Frank om ‘umulig’ opgave: Sådan erstatter Brentford Ivan Toney

Thomas Frank mener ikke, det er muligt at erstatte karantæne-ramte Ivan Toney, men han har et bud på, hvordan Brentford alligevel skal præstere uden ham.

Thomas Frank forklarer, hvordan Brentford har i sinde at erstatte Ivan Toney.
Foto: Ritzau/Scanpix

Otte måneders karantæne.

Det var, hvad Brentfords Ivan Toney kunne se frem til, da han tilbage i maj blev suspenderet fra alle turneringer grundet 232 overtrædelser af det engelske fodboldforbunds betting-reglement.

Dermed er Ivan Toney, som i seneste sæson blev den tredjemest scorende spiller i Premier League med sine 20 liga-scoringer for Brentford, ude indtil januar, og Thomas Frank må altså se bort fra englænderen og hans 20 Premier League-mål i de første fem-seks måneder af sæsonen.

Og selvom Thomas Frank godt kan se, hvilken udfordring, han har for hånden, så er han også optimistisk.

– Vi panikker ikke. Vi løber ikke ud og henter en angriber ind for at erstatte Ivan, fordi vi tror, vi har gjort vores arbejde godt, og at vi har erstatningen i klubben i forvejen, lyder det fra danskeren ifølge DailyMail.

Allerede i den seneste sæson, hvor Toney missede sæsonens sidste kampe fra midt i maj og frem, har den danske manager set eksempler på spillere, der har løftet sig med opgaven i hans stjernes fravær.

– I de kampe, hvor Toney ikke spillede, scorede vi faktisk nogen mål, og især Yoane Wissa kom ind og scorede et par mål, så ham har jeg store forventninger til, fortæller Frank og fortsætter:

Karantæneramt Brentford-stjerne roser Thomas Frank: En af de bedste

– Vi har unge Kevin Schade og Keane Lewis-Potter, som jeg forventer mig mere af, mens også Bryan Mbuemo skal gøre endnu mere.

Sidstnævnte var den, der kom nærmest Ivan Toneys måltotal i sidste sæson, men han kom slet ikke i nærheden af den engelske stjerne med sine ni scoringer.

Du kan se alle Ivan Toneys mål fra den seneste Premier League-sæson i videoen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P