Europæisk Fodbold

PSG-profil med klar besked til Mbappé: Ingen er over klubben!

Paris-klubbens nyindkøb er kommet med sit besyv på hele Mbappé-sagaen, som er eskaleret i løbet af juli.

Marco Asensio udtaler sig om PSG's transfersaga med Kylian Mbappé.
Foto: Ritzau/Scanpix

Kylian Mbappé er på de fleste fodboldinteresseredes læber i øjeblikket.

Transfer-sagaen mellem ham og Paris Saint-Germain er eskaleret hastigt i løbet af juli, hvor den franske verdensstjerne først blev udeladt af PSG’s preseason-trup og derefter sat til salg.

Mandag kom det så frem, at den saudiarabiske klub Al Hilal har tilbudt franskmanden en megakontrakt, som slår alle rekorder for, hvad klubber nogensinde har givet for en fodboldspiller, og hvad en fodboldspiller nogensinde har tjent.

Som tidligere nævnt er PSG i øjeblikket i Japan som forberedelse til den kommende sæson, og her har parisernes nyindkøb Marco Asensio ifølge Calcio News udtalt sig om hele situationen om klubbens superstjerne.

– Klubben er altid over alle, og man er nødt til at have respekt for PSG. Det tror jeg, alle, der er i Japan, har, siger spanieren, der er kommet til klubben fra Real Madrid og stadig har sin debut til gode i Paris.

Udover Al Hilal skulle flere europæiske storklubber også have meldt sin interesse i Kylian Mbappé – det kan du læse meget mere om i artiklen nedenfor.

Medie: Barcelona drøfter Mbappé-transfer med PSG

Mbappé har indtil videre 260 kampe på CV’et for Paris Saint-Germain, men kommer angiveligt ikke til at spille for sin franske arbejdsgiver i den kommende sæson, hvis ikke han finder en ny arbejdsgiver.

De franske mestre er eftersigende overbeviste om, at den franske stjerne allerede har en foraftale på plads med Real Madrid om, at Carlo Ancelotti og co. henter ham på en fri transfer, når hans kontrakt løber ud næste sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P