LaLiga

Medie: Højbjerg ønsker LaLiga-skifte

Pierre-Emile Højbjerg kan muligvis snart være fortid i Tottenham, og ønskedestinationen skulle angiveligt være under sydligere himmelstrøg.

Højbjerg ønsker Atlético Madrid-skifte
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Pierre-Emile Højbjerg som ny Atlético Madrid-spiller…

Det kan muligvis snart være realiteten. Danskeren og Tottenham skulle angiveligt i starten af sommerens transfervinduet være blevet enige om, at et klubskifte godt kan komme på tale denne sommer.

En af de klubber, der har været meldt varme på den 27-årige midtbanespiller, er netop spanske Atlético Madrid. Og hovedstadsklubben skulle da også være Pierre-Emile Højbjergs ønskedestination. Det skriver Mundo Deportivo søndag.

Ifølge mediets oplysninger så skulle Højbjerg ønske et sceneskifte i form af en ny liga.

Danskeren har spillet de seneste syv sæsoner i Premier League. Her har han tørnet ud for Southampton fire sæsoner, mens han har spillet for Tottenham Hotspur de seneste tre sæsoner.

Men nu skulle han altså ønske at prøve sig af i en ny liga. Mediet beretter, at Pierre-Emile Højbjerg eftersigende skulle være ‘enormt forført’ af muligheden for at fortsætte karrieren under sydligere himmelstrøg i Atlético Madrid.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge mediets oplysninger så skulle Atlético Madrid også have interesse for Paris Saint-Germains Marco Veratti og Fiorentinas Sofyan Amrabat, men Højbjerg skulle angiveligt stå øverst på ønskelisten.

Pierre-Emile Højbjerg står i alt noteret for 218 kampe i Premier League for henholdsvis Southampton og Tottenham. Her er det i alt blevet til 12 mål og 16 assists.

Han er fortsat på kontrakt i Tottenham frem til sommeren 2025.

Se et længere indslag, hvor Pierre-Emile Højbjerg giver et indblik i, hvordan han arbejder med sig selv mentalt, i videoen nedenfor

Medie: Klubskifte tæt på – landsholdsdansker enig med spansk storklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P