Europæisk Fodbold

Medie: Klub fra Saudi-Arabien vil have Mbappé – PSG er klar til at acceptere vanvittigt bud

Kylian Mbappé er sat til salg af PSG, og det er den saudiske klub Al Hilal klar til at udnytte.

Kylian Mbappé rygtes til Saudi-Arabien.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé er uønsket i PSG.

Franskmanden er blevet ekskluderet fra holdets træningstur til Japan, da han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, der udløber næste sommer.

Og selvom Real Madrid konstant nævnes som den mest seriøse bejler til franskmanden, så har Al Hilal fra Saudi-Arabien tænkt sig at forøge sig med at overtale superstjernen.

Det skriver franske RCM Sport.

Hovedargumentet i salgstalen skulle være en kontrakt på to år, hvor franskmanden vil kunne tjene svimlende 400 millioner euro, eller lige knap tre milliarder kroner.

Derudover vil han også få muligheden for at skifte til Real Madrid til næste sommer.

Foruden den astronomiske løn har klubben desuden tilbudt 200 millioner euro til PSG for at købe Mbappé fri af sin kontrakt.

Mediet nævner desuden, at Chelsea og én anden unavngiven klub har meldt sin interesse. Det er dog tvivlsomt, at nogen af klubberne kan matche de nævnte beløb.

Romano-bombe: Kylian Mbappé sat til salg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P