NordicBet Ligaen

Hiljemark ser frem til sæsonåbner: Vi har taget gode skridt i opstarten

Oscar Hiljemark ser frem til sæsonstarten i NordicBet Ligaen med AaB. Han håber, at se de positive takter fra opstarten i kampen mod B.93.

Oscar Hiljemark ser frem til sæsonstarten i NordicBet Ligaen med AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB tager hul på NordicBet Ligaen med en udekamp mod B.93.

Siden nedrykningen fra Superligaen i sidste sæson, er der blevet arbejdet hårdt på træningsbanen over sommeren, for at klubben hurtigt kan vende tilbage til det bedste selskab.

Nu er forsæsonen overstået og cheftræner Oscar Hiljemark ser frem til endelig at se sit hold gå på banen til en betydende kamp igen, det siger han til AaB’s hjemmeside:

– Det bliver fantastisk. Det glæder vi os til. Vi har ventet længe nu, og jeg synes, vi har haft en god opstart på mange måder, siger svenskeren.

– Vi forsøger at opbygge et koncept, som selvfølgelig tager lidt tid, men jeg synes, vi har taget gode skridt i opstarten i visse strukturelle dele, som vi har arbejdet med. Der er selvfølgelig mange ting (han gerne vil se, red.), og jeg vil selvfølgelig vinde kampen.

Selvom Superliga-nedrykkerne møder et hold, der selv er rykket op fra 2. division, undervurderer Oscar Hiljemark dog ikke B.93, som han mener har god kvalitet på holdet:

Følg Campo på Facebook

– Det er et hold, som har nogle gode individuelle spillere, der gerne vil spille fodbold, og det skal vi være klar på. Vi skal vores spil og i det tempo, som vi træner i og har i her før sæsonen.

– Det bliver helt sikkert en svær kamp, og de kommer med fuld tryk, så vi skal være klar.

Kampen mellem B.93 og AaB begynder klokken 14, og den vises på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P