FCM-boss med klar udmelding: Sisto ikke i nærheden af Superligaen
Pione Sisto har ikke spillet en eneste kamp for FC Midtjylland siden november sidste år, og spørger mand sportschef Svend Graversen er han heller ikke i nærheden af holdet.
Man kunne godt have glemt det, men Pione Sisto er stadig FC Midtjylland-spiller. På papiret.
Kantspilleren har ikke spillet en eneste kamp for Ulvene siden november sidste år, efter han blev vraget af sportslige årsager.
Spørger man FCM-sportschefen, Svend Graversen, så kommer den tidligere landsholdspiller næppe til at spille for klubben igen. Det er han ikke i nærheden af, siger har til Viaplay:
– Nu tror jeg, at jeg har svaret på det her spørgsmål mange gange, men jeg er oprigtig ked af, at vi er her, hvor Pione ikke er i nærheden af holdet.
– Jeg håber oprigtigt, at han finder noget andet, fordi det er ikke i Midtjylland. Vi holder alle af Pione, men lige nu er han et sted, hvor han ikke kommer i nærheden af Superligaen, siger Graversen.
Han forklarer yderligere, at klubben er meget interesseret i at hjælpe Sisto videre i karrieren. Der skulle sågar have været flere tilbud, men ikke nogen som spilleren selv har fundet interessante:
– Finder han noget, er vi meget interesserede i, at det sker, men i sidste ende skal han jo også selv være interesseret i det.
– Vi har fundet den ene og den anden løsning, men det er strandet hver gang.
FC Midtjylland vandt sæsonens første Superliga-kamp imod Hvidovre fredag aften. Her var der både VAR-drama og debutscoring. Se højdepunkter fra kampen i artiklen herunder:
Mål og Highlights: Se Cho blive matchvinder i sin FCM-debut, efter Hvidovre muligvis blev snydt for straffe