Arteta har talt med Partey: Han er klar til at blive
Thomas Partey har været rygtet væk fra Arsenal denne sommer, men ifølge hans træner Mikel Arteta, er der ingen planer om et exit.
Thomas Partey er gennem sommeren blevet rygtet væk fra Arsenal.
The Gunners har oprustet på midten, hvor spillere som Kai Havertz og Declan Rice er komme til klubben.
Den øgede konkurrence har sået tvivl om ghaneserens fremtid i klubben, og han er både blevet rygtet til Juventus og den saudiske liga.
Spørger man midtbanespillerens træner, Mikel Arteta, er der dog ingen tvivl om, hvor Parteys fremtid ligger:
– Partey er en super vigtig spiller for os og for mig, og jeg vil have til at være en del af holdet, siger Mikel Arteta på et pressemøde ifølge Sky Sports.
– Hver eneste gang jeg har talt med ham og haft en samtale med ham, har hans vilje været at blive hos os.
Han afviser på samme tid, at Declan Rice skal erstatte 30-årige Partey:
– De kan spille sammen, og det var i mine planer. Hvis man vil forbedre truppen og have mere kvalitet, har man brug for spillere, der kan spille sammen, men vi har også brug for spillere i samme position, der skal kæmpe for deres plads.
– Det er noget vi ikke har haft i de sidste år, og det ville vi forbedre, så det er derfor vi hentede Declan, siger spanieren.
Det varer ikke længe inden Premier League igen starter op. Varm op til Premier League ved at se Arsenals 10 bedste mål fra sidste sæson: