Bundesligaen

Stjerneskuddet Musiala vil være en leder: Har høje forventninger til mig selv

20-årige Jamal Musiala er allerede en af profilerne for Bundesliga-mestrene Bayern München. På trods af sin unge alder forsøger han dog også at være en leder på holdet.

Bayern Münchens Jamal Musiala er allerede en af de store profiler for Bundesliga-mestrene.
Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Jamal Musiala er allerede en af profilerne på et stjernespækket Bayern München-hold.

Den blot 20-årige offensiv-spiller han en central rolle på holdet og scorede også målet mod Köln, der sendte Bundesliga-pokalen til Sydtyskland.

Med 125 seniorkampe for Bayern og 23 kampe for det tyske landshold har han allerede en masse rutine fra den øverste fodboldhylde. Det giver ansvar. Selv på et af verdens bedste hold, men det er ikke noget Musiala er bleg for at påtage sig.

Det forklarer han i et interview med klubbens hjemmeside:

– Mine forventninger til mig selv er altid høje. Jo mere du spiller, jo mere ansvar har du. Jeg er blevet mere selvsikker med tiden, og jeg tror på, at jeg kan presse mine holdkammerater og trække dem med, siger Musiala og fortsætter:

– Vi har mange erfarne spillere på holdet som har været gennem mere og kommunikere mere, forklarer han og nævner Thomas Müller, Manuel Neuer og Joshua Kimmich som eksempler.

– De er ledere, som du altid kan henvende dig til. Men enhver spiller, der er på banen, har sine momenter til at være en leder. Vi prøver altid at hjælpe hinanden.

Kan og vil være en leder

Jamal Musiala håber også, at han selv kan markere sig som en af lederne på holdet i fremtiden. Selvom han med egne ord er klassens stille dreng:

Følg Campo på Facebook

– Jeg er én, der normalt ikke kan lide at være centrum for opmærksomheden. Det kommer jeg aldrig til at være. Jeg er normalt ikke den mest højlydte i rummet, jeg er mere stille. Men hvis jeg har en mening om noget på banen, eller hvis jeg kan hjælpe, så udtrykker jeg mig selv.

– Jeg kan og vil være en leder, der leder ved eksempel med mine præstationer og som presser mine holdkammerater, siger han.

Musiala og resten af Bayern-holdet åbner sæsonen i den tyske Super Cup, hvor DFB Pokal-vinderne, RB Leipzig, venter.

Se Jamal Musialas mål mod Köln og resten af hans Bundesliga-mål fra den forgange sæson herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P