Medie: Grabara overvejes som Neuer-afløser i Bayern: Han bliver dyr
Kamil Grabara har været i profil i Superligaen lige siden han skiftede fra Liverpool til AGF. Nu overvejer selveste Bayern München angiveligt at hente FCK-målmanden som afløser for den aldrende Manuel Neuer.
Kamil Grabara har været en af de bedste keepere i Superligaen, siden han kom til Danmark fra Liverpool.
Den 24-årige polak har imponeret mellem stængerne for AGF og sidenhen F.C. Købehavn, hvor han hos sidstnævnte udkonkurrerede den rutinerede Matt Ryan i kampen spilletid i sidste sæson.
De præstationer har ifølge det polske medie Meczyki fået selveste Bayern München til at spærre øjenene op. Klubbens nuværende målmand, Manuel Neuer, er blevet 37 år og er netop vendt tilbage til træning efter en slem skade.
Derfor varer det ikke længe inden den tyske målmandslegende skal erstattes, er netop her kommer Kamil Grabara ind i billedet.
Det polske medie skriver dog, at Bayern ikke er ene om at have interesse i FCK-keeperen.
Faktisk skulle flere unavngivne klubber fra de europæiske top fem-ligaer have polakkens navn på blokken, selvom Bayern skulle være ønskescenariet for ham.
Han bliver dyr
Hvis Kamil Grabara bliver solgt denne sommer, kommer det ikke til at blive for småpenge.
Det siger FCK’s sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen til bold.dk.
– Jeg har sagt det før. Det synes jeg, at alle vores bedste spille, de skal være. Klubberne, der vil have dem, de skal op med mange penge, og det gælder også for Grabara, så det er ret simpelt.
Tidligere på sommeren solgte FCK Hákon Haraldsson for et stort beløb til franske Lille.
Officielt: FCK forlænger med kometFCK åbner sæsonen i weekenden mod Lyngby. Varm op til Superliga-starten ved at se eller gense klubbens 10 bedste mål fra sidste sæson herunder: