Premier League

Medie: Liverpool har udset sig Fabinho-afløser – vil kapre United-emne

Den mangeårige Liverpool-brasser Fabinho ventes at skifte til saudisk fodbold inden længe. Derfor skal Liverpool have fundet en afløser, og her har The Reds tænkt sig at konkurrere med Manchester United.

Premier League-klubben Liverpool er angiveligt på jagt efter en afløser for Fabinho, der er på vej til Saudi-Arabien.
Eva Korinkova/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fabinho ligner en færdig mand i Liverpool.

Brasilianeren er ikke taget med resten af holdet på træningslejr i Tyskland, da han i øjeblikket forhandler de kontraktlige detaljer med saudiske Al Ittihad.

Derfor skal Liverpool have fundet en ny mand til den bagerste plads på midtbanen, og her skulle The Reds have udset sig Sofyan Amrabat, der for nyligt er blevet ekskluderet i Fiorentina.

Det skriver mediet The Athletic.

Liverpool er dog ikke den eneste klub, der holder øje med den marrokanske VM-stjerne. Ifølge flere medier skal Liverpool konkurrere med ærkerivalerne Manchester United om at tilknytte Amrabat.

Det meldes yderligere, at Liverpool også overvejer den unge Bayern München-spiller Ryan Gravenberch, Manchester Citys Kalvin Phillips og Romeo Lavia fra Southampton, som klubben har været sat i forbindelse med det meste af sommeren.

29-årige Fabinho har spillet 219 kampe for Liverpool siden han kom til klubben i 2018. Al Ittihad har angiveligt budt 40 millioner pund på brasilianeren – cirka 347 millioner kroner.

Se eller gense Liverpools 10 bedste mål fra sidste Premier League-sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P