LaLiga

Xavi vil gå fra 26 til 22 spillere i truppen: Her er spillerne der skal væk

Flere spillere ser ud til snart at være fortid i FC Barcelona, hvor man angiveligt har et ønske om at skære truppen til.

Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fra 26 til 22 spillere i truppen.

Det skulle være planen for Xavi og FC Barcelona, der har været hårdt presset økonomisk efter årsskiftet, hvilket også har påvirket klubbens aktiviteter på transfermarkedet denne sommer.

FC Barcelona kan nemlig ikke bare vælge og vrage mellem diverse stjerne, da økonomien simpelthen ikke er til det. Derfor skal truppen også barberes betydeligt ned i løbet af sommeren. Det beretter det spanske medie SPORT lørdag.

22 mand vil klubbens manager have i truppen til den kommende sæson. Det betyder, at fire spillere som minimum skal sendes videre denne sommer.

Og skal man tro klubbens præsident, Joan Laporta, så har Xavi fortsat et ønske om at hente tre spillere yderligere ind denne sommer; en højreback og to midtbanespillere.

Således tyder det på, at syv spillere skal forlade FC Barcelona denne sommer. Og de spillere, der skal sendes videre, har SPORT samlet på en liste.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Således fremhæver mediet seks spillere, som FC Barcelona angiveligt i disse dage arbejder på at få skibet videre til nye klubber samt de klubber, som det forventes at spillerne skifter til.

  • Julián Araujo (UD Las Palmas)
  • Clément Lenglet (Tottenham Hotspur)
  • Nico González (Porto)
  • Franck Kessie (Juventus)
  • Pablo Torre (Girona)
  • Álex Collado (Betis)

Det oplyses ikke, hvorvidt der skulle være tale om lejeaftaler eller permanente aftaler i de enkelte tilfælde.

Derudover beretter mediet, at også Sergiño Dest og Abde Ezzalzouli kunne komme på tale i forhold til potentielle transfers denne sommer.

Læs mere om, hvad klubpræsident, Joan Laporta, udtalte forleden i forhold til, hvilke spillere der potentielt kan skifte til FC Barcelona denne sommer herunder

Barcelona-præsident: Vi skal hente tre spillere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P