Dansk Fodbold

Mikkel Rygaard leverede drømmekasse i vild Häcken-sejr

Danske Mikkel Rygaard viste igen skarpheden for BK Häcken, der vandt 4-2 over Brommapojkarna.

Mikkel Rygaard både scorede og assisterede, da Häcken tog hårdtkæmpet sejr.
Foto: BK Häcken

Mikkel Rygaard viste igen klassen, da BK Häcken på dramatisk vis slog Brommapojkarna med 4-2.

Den danske midtbanemaestro startede på banen sammen med Kristoffer Lund, og han havde en vigtig venstrefod med i sejren for de forsvarende Allsvenskan-mestre.

Inden danskeren tog over, var det dog en anden tidligere Superliga-kending, der satte sit præg på kampen, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller Ibrahim Sadiq gjorde det til 1-0 lige inden pausen.

Herefter var det så Rygaards tur. Efter 74 minutter prøvede han lykken udenfor feltet, og med venstrebenet fik han sparket bolden smukt op i hjørnet.

Selvom man så skulle tro, at kampen var afgjort, var miraklet lige ved at finde sted. Med to scoringer efter henholdsvis 81 og 89 minutter, bragte Brommapojkarna sig tilbage fra de døde.

Det varede dog kort, da hjemmeholdets Amor Layouni lukkede kampen for Häcken med to mål i overtiden.

Sejren betyder, at BK Häcken indtager en midlertidig førsteplads med en bedre målscore end Elfsborg. Både Elsborg og Malmö har dog spillet to kampe mindre og kan derfor overtage førstepladsen fra danskerklubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P