Medie: Wolves vil hente stortalent i Bristol City
Wolverhampton solgte her til sommer midtbanegeneralen Ruben Neves, og han skal erstattes af en engelsk U21-landsholdsspiller.
Wolves sagde her til sommer farvel til den mangeårige midtbanestyrmand Ruben Neves.
Portugiserens skifte til Saudi-Arabien efterlader et hul på midtbanen. Et hul som Birmingham-klubben vil dække med en blot 19-årig englænder.
Ifølge The Athletic har Wolves udset sig Bristol City-spilleren Alex Scott, der blev kåret som årets unge spiller The Championship.
Klubben skulle allerede have fået et bud på 18 millioner pund afvist af Bristol. Selvom Wolves arbejder indenfor et budget, skulle klubben dog være klar til at øge buddet.
Tidligere har Bristol-manageren, Nigel Pearson, udtalt, at der skal et højt bud til, hvis man skal overveje at sælge sin guldfugl til sommer:
– Hvem end, der kommer med et ordentligt bud på et tidspunkt, skal komme med et virkelig stort bud. Han må være mere end 25 millioner pund værd. Han burde ikke gå for mindre end det, siger Bristol-træneren ifølge The Athletic.
Alex Scott spillede 42 kampe for Championship-holdet i sidste sæson. Her blev det til et enkelt mål og fem oplæg.