Premier League

Medie: Leicesters ‘glemte’ dansker kan blive reddet af græsk hovedstadsklub

Efter en hel sæson uden spilletid i Premier League for Leicester City har Athen-klubben nu måske en livline til Jannik Vestergaard.

Jannik Vestergaard har eftersigende fået tilbud fra AEK Athen i Grækenland.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

0 minutter.

Så meget – eller rettere lidt – er det blevet til i Premier League i denne sæson for Jannik Vestergaard.

Danskeren har haft så anonym en sæson, at man nærmest skal tænke sig en ekstra gang om for at grave frem, at han stadig er at finde i Premier League – men det har ikke været lige nemt for Vestergaard.

Tidligere på sæsonen ragede den 30-årige stopper uklar med den nu forhenværende manager i klubben, Brendan Rodgers, da han åbent i pressen undrede sig over, at Rodgers ikke ville bruge ham.

Efterfølgende er Dean Smith kommet til som manager, og selvom forholdet til Smith skulle være betydeligt bedre, så er Vestergaards sæson til glemmebogen fortsat.

Men nu kan det vise sig, at der findes en udvej for danskeren, der garanteret drømmer om at være en del af Kasper Hjulmands EM-trup i 2024.

For ifølge det engelske medie The Sun så står den græske hovedstadsklub AEK Athen klar til at hente Vestergaard til sydens sol.

Brendan Rodgers svarer på Vestergaard-kritik

Ifølge mediets informationer skulle AEK have forhørt sig hos The Foxes om et potentielt skifte.

Hovedstadsklubben skulle angiveligt have valueret Jannik Vestergaard til omkring 30 millioner kroner, hvilket eftersigende er meget lavere, end hvad Leicester vil have for ham.

Leicester betalte i sin tid omkring 112 millioner kroner for ham i Southampton, og det er siden blevet til 23 førsteholdskampe for Leicester.

Du kan se, hvad Brendan Rodgers havde at sige om Jannik Vestergaard i seneste sæson lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P