Officielt: PSG henter ombejlet midtbanetalent i Sporting
PSG forstærker den centrale midtbane. Klubben har offentliggjort, at man har været på indkøb i portugisiske Sporting.
Oprustningen er i fuld gang i den franske hovedstad.
Her har man i PSG allerede sagt farvel til Lionel Messi, og derfor skal nye spillere hentes til klubben for at indfri forventningerne om et Champions League-trofæ.
Èn af de nye spillere på holdet bliver uruguayanske Manuel Ugarte, der ankommer til klubben fra portugisiske Sporting CP, hvor den 22-årige midtbanespiller har imponeret i den netop overståede sæson. Det oplyser klubben fredag på sin hjemmeside.
Ugarte skifter på en kontrakt, der gælder de næste fem sæsoner ud indtil sommeren 2028.
Journalist: PSG aktiverer klausul – vil hente hollandsk stjernefrø tilbageDe mange gode præstationer på den defensive midtbane i Portugal vækkede flere store klubbers interesse, og Paris Saint-Germain har blandt andet konkurreret om spillerens signatur med Newcastle United og Chelsea FC.
Ifølge Fabrizio Romano har PSG udløst Ugartes frikøbsklausul på 60 millioner pund. Dog skal transfersummen afbetales over en femårig periode, der begynder i sommeren 2024.
Manuel Ugarte bliver den tredje forstærkning i PSG denne sommer, da han kommer i kølvandet på Marco Asensios og Milan Skriniars skifte til den franske hovedstad.