Officielt: Mæhle får ny konkurrent i Atalanta
Serie A

Officielt: Mæhle får ny konkurrent i Atalanta

Joakim Mæhle skal i den kommende sæson konkurrere med en ny spiller på backpladsen i Atalanta, da klubben har hentet en hollænder i Bundesligaen.

Atalanta Logo

Mitchel Bakker skifter til Atalanta fra Leverkusen.

Det oplyser Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Den 23-årige hollænder bliver dermed konkurrent til den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle på venstreback-pladsen.

Det er et ganske fint CV, som den nye Atalanta-spiller kan fremvise. Efter at være ført frem via diverse ungdomshold og siden på førsteholdet i Ajax i hjemlandet, skiftede han i 2019 til Paris Saint-Germain i franske Ligue 1.

Efter 45 kampe for det franske storhold gik turen videre til Bundesligaen og Bayer Leverkusen i 2021. Her blev det inden fredagens skifte til 70 kampe.

Officielt: Atalanta henter tidligere Arsenal-profil som Mæhle-konkurrent

Bakkers skifte sker blot én dag efter, Atalanta hentede Sead Kolasinac til klubben - ligeledes på venstreback-positionen. Det kan du læse mere om i artiklen herover.

Første mulighed for officiel debut for norditalienerne er den 20. august, hvor Atalanta ude møder Sassuolo i Serie A-premieren.

Mest læste

Notifications

Notifikationer