3F Superligaen

Hareide roser ny FCM-islænding: Det bliver rigtig godt

Åge Hareide er islands landstræner og kender derigennem den nye FCM-spiller Sverrir Ingi Ingason, som, han mener, bliver en succes i Superligaen.

Åge Hareide roser FC Midtjyllands nye spiller Ingason.
Foto: REUTERS/Annegret Hilse.

En rolig og stærk leder.

Det er nogle af de ord, som den islandske landstræner, Åge Hareide, bruger til at beskrive FC Midtjyllands nye midtstopper Sverrir Ingi Ingason.

Den tidligere danske landstræner mener, islændingen passer godt ind i FC Midtjylland og Superligaen, fortæller han til Tipsbladet.

– Han er rigtig dygtig i alle situationer. Han taler ikke så meget, men han leder mere i forhold til spillet på banen. Han er stille og rolig, men på banen er han stærk, har en god hurtighed og er stærk i dueller og sine tacklinger, siger Hareide og fortsætter:

– Jeg tror, han passer rigtig godt ind i Superligaen. Han er meget tryg med bolden og vil gerne spille ud bagfra. Han er meget duelstærk og god til at læse spillet. Første gang jeg havde ham i træning var han iøjnefaldende, så jeg tror, at det bliver rigtig godt for Sverrir og FC Midtjylland.

Bekræftet: FCM køber rutineret forsvarsspiller i topklub

Ingason har indtil videre opnået 42 landskampe for Island. Han kommer til FC Midtjylland efter senest at have spillet 148 kampe for PAOK i den græske Super League.

Første mulighed for officiel debut for Ingason i FC Midtjylland er, når Ulvene tager hul på den nye sæson i Superligaen med en hjemmekamp mod oprykkerne fra Hvidovre IF. De to hold mødes den 21. juli klokken 19.00 på MCH Arena i Herning.

Herunder kan du se eller gense FC Midtjyllands bedste mål i den forgangne superligasæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P