Premier League

Officielt: Arsenal-profil skifter tilbage til Tyskland

Midtbanespilleren vender tilbage til Tyskland, hvor han fremover skal repræsentere Bayer Leverkusen.

Granit Xhaka skifter til Bayer Leverkusen i Bundesligaen.
Foto: bayer04.de

Granit Xhaka har i en årrække været en profil på godt og ondt for Arsenal.

Denne sommer slutter ægteskabet mellem den temperamentsfulde schweizer og The Gunners efter syv år i klubben.

I stedet tager Xhaka tilbage til Tyskland, hvor han tidligere har spillet for Gladbach. Denne gang bliver det dog Bayer Leverkusen, der får glæde af den 30-årige midtbanespiller. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den schweiziske midtbanespiller skriver under på en aftale med Leverkusen, som holder ham i Tyskland indtil sommeren 2028.

– Hans evner på banen er velkendte, men fremfor alt er der kun få spillere, der kan lede et hold så overbevisende, som han gør, takket være hans mentalitet og personlighed, siger Leverkusens sportsdirektør, Simon Rolfe om handlen.

Også Xhaka selv er glad for at vende hjem til Bundesligaen.

– Jeg kender ligaen ud og ind, og jeg har også fuldt med fra London. Bayer 04 er en klub med en imponerende historie og ambitiøse mål, siger schweizeren.

Officielt: Atalanta henter tidligere Arsenal-profil som Mæhle-konkurrent

Granit Xhakas skifte kommer efter hans bedste sæson i Arsenal målt på mål og oplæg i Premier League. Her blev det til fem scoringer og syv assists.

Fabrizio Romano melder desuden om en pris på 25 millioner euro – cirka 186 millioner kroner – for Xhaka.

Granit Xhaka har altid været kendt for sit høje temperament, som ofte er endt i røde kort eller andre skærmydsler med modspillere – se blandt andet her fra det seneste North London-Derby:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P