Medie: Dolberg på plads i Anderlecht
Kasper Dolberg har angiveligt fundet sin næste klub efter mislykkede ophold i Nice, Sevilla og Hoffenheim.
Kasper Dolberg har fremtiden på plads.
Ifølge B.T. skal den danske angriber fredag til lægetjek i den belgiske storklub Anderlecht, hvor sportdirektør Jesper Fredberg angiveligt skal betale Nice 37,5 millioner kroner.
Avisen skriver yderligere, at Fredberg har skullet grave dybt i lommerne for at finansiere købet af Dolberg. Her skulle salget af Kristoffer Olsson og målmanden Bart Verbruggen til henholdvis FC Midtjylland og Brighton være hovedårsagerne bag en mulig transfer.
Dolberg var i sidste sæson udlejet til først Sevilla og sidenhen Hoffenheim uden den store succes. Alligevel har det været en prioritet for Anderlecht at hente danskeren til Belgien.
Her kommer han til at styrke danskerforbindelsen, der foruden Jesper Fredberg også tæller cheftræner Brian Riemer og den tidligere FC Midtjylland-stjerne Anders Dreyer.
Hvis de sidste detaljer i aftalen falder på pladsen, bliver Anderlecht den femte klub Kasper Dolberg repræsenterer på seniorniveau.
Kasper Dolberg er ikke den eneste udlandsdansker, der kan være på vej videre. Også Carlo Holse er ønsket andre stedet. Læs mere om det herunder:
Medie: Jon Dahl Tomasson vil hente Rosenborg-dansker