Journalist: Atalanta henter Mæhle-konkurrent
Atalanta er angiveligt ikke langt fra at offentliggøre købet af venstrebacken Mitchel Bakker, der kommer til klubben fra Leverkusen.
Joakim Mæhle kan se frem øget konkurrence på ventrebackpladsen i Atalanta.
I hvert fald hvis man spørger Fabrizio Romano.
På Twitter skriver han nemlig, at Atalanta har underskrevet alle de nødvendige dokumenter med Leverkusen angående et køb af hollænderen Mitchel Bakker, og han går så langt som at kalde det en ‘done deal’.
Den 23-årige venstreback kommer til Bergamo-klubben for en transfersum på omkring 10 millioner euro plus bonusser.
Han har ifølge Romano underskrevet en fireårig kontrakt.
Sidste sæson spillede Bakker i alt 40 kampe i Leverkusen-trøjen, hvor det blev til fire mål og to assists. Han har tidligere spillet i PSG og for Ajax’ ungdomshold.