Europæisk Fodbold

Englands U21’ere finaleklar efter tremåls-sejr over Israel

Englands U21-landshold er klar til finalen ved EM, efter holdet onsdag besejrede Israel.

UEFA
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Englands U21-landshold er videre til finalen ved EM.

Det står klart, efter de unge løver onsdag aften ekspederede Israel ud af turneringen med en sikker 3-0-sejr.

Det så dog ikke så sikkert ud, da Morgan Gibbs-White efter 17 minutter misbrugte en mulighed fra straffesparkspletten. Han gjorde det dog selv godt igen tre minutter inden pausen, da han scorede til 1-0.

I anden halvleg var det så den unge Manchester City-angriber Cole Palmers tur til at komme på tavlen, da han fordoblede føringen efter 63 minutter.

Det sidste engelske mål blev scoret i det 90. minut af 21-årige Cameron Archer, der til dagligt spiller i Aston Villa.

I finalen kommer holdet til at møde enten Ukraine eller Spanien, der mødes senere klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P