NordicBet Ligaen

AaB-profil afviser skifte: Jeg vil give alt for en oprykning

Selvom den efter sommerferien kommer til at stå på NordicBet Liga og ikke Superliga for AaB, så har klubbens forsvarsprofil ikke tænkt sig at tvinge et skifte væk fra klubben igennem.

AaB's forsvarsprofil Lars Kramer har ikke tænkt sig at kræve et skifte væk fra klubben, efter det blev til nedrykning til NordicBet Ligaen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der venter en anden hverdag for AaB og Lars Kramer efter sommerferien.

Nordjyderne går ind til sæsonen i NordicBet Ligaen som historiens – måske – største favoritter til oprykning, efter det i sidste sæson blev til det stik modsatte.

Til trods for sidste sæsons nedrykning så har klubben indtil videre ikke sagt farvel til spillere, der ikke stod med kontraktudløb.

Heller ikke klubbens hollandske forsvarsprofil, Lars Kramer, er umiddelbart på vej videre fra klubben.

– Jeg vil give alt for en oprykning. Jeg kommer ikke til at kræve et skifte eller lave problemer. Jeg er glad for at være i klubben, og jeg har to år tilbage af min aftale, så jeg har tænkt mig at være loyal overfor klubben. Jeg er lige blevet far, og min kæreste og jeg er glade for byen Aalborg, siger Lars Kramer til Nordjyske.

Det er præcis et år siden, at Lars Kramer skiftede Viborg FF ud med AaB, og faktisk har den 23-årige hollænder en vis erfaring med den danske NordicBet Liga.

AaB ansætter nordmand som ny assistenttræner

Viborg befandt sig nemlig i den næstbedste række, da Kramer kom til klubben forud for 2019-20-sæsonen.

Han var således en fast bestanddel af holdet, som et år efter ankomsten til Danmark sikrede sig oprykning til Superligaen.

I AaB har Lars Kramer kontrakt til sommeren 2025.

Herunder kan du se Lars Kramers første af i alt to scoringer i AaB-trøjen:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P