LaLiga

Officielt: FC Barcelona ophæver med Umtiti

FC Barcelona bekræfter nu, at de er nået til enighed med franske Samuel Umtiti om en ophævelse af forsvarsspillerens kontrakt.

Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

En af de mest særprægede kontrakter i moderne fodbold er nu blevet ophævet.

FC Barcelona forlængede i januar 2022 kontrakten med franske Samuel Umtiti, og nu har de to parter så valgt at ophæve kontrakten, som ellers løb helt til sommeren 2026.

Det bekræfter FC Barcelona fredag aften.

Samuel Umtiti har brugt den netop forgangne sæson på leje i italienske Lecce, men nu står den 29-årige franskmand altså uden kontrakt.

Umtiti spillede stort set ikke for FC Barcelona i forrige sæson, og derfor vakte det opsigt, da klubben valgte at give ham en kontraktforlængelse på hele tre år.

I kontraktforlængelsen lå dog en aftale om en markant lønnedgang til Umtiti, en lønnedgang der gjorde, at FC Barcelona pludselig var i stand til at registrere nyindkøbet Ferran Torres. Du kan læse mere om den mærkværdige sag her:

Mærkeligt twist i Barcelona: Umtiti forlænger – gør plads til Torres

Samuel Umtiti var heller ikke umiddelbart nogen succes i italienske Lecce, efter han sidst i august sidste år lod sig leje ud til den italienske Serie A-klub.

Bare i to ud af de første ti kampe blev det til spilletid for franskmanden, der i løbet af november spillede sig ind på holdet. Også efter den lange VM-vinterpause var han blandt cheftræner Marco Baronis foretrukne 11, og i sæsonens sidste 26 kampe var det kun småskader og karantæner der holdt ham fra banen.

Da FC Barcelona og Umtiti i januar 2022 blev enige om at forlænge franskmandens kontrakt, gjorde den spanske klub en dyd ud af at takke Umtiti for den villighed og kærlighed han med kontraktforlængelsen havde vist FC Barcelona.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P