Premier League

Medie: Højbjerg og Tottenham er enige – klar til salg

Både Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham skulle være åbne for, at den danske midtbanespiller skifter væk fra Tottenham allerede i dette transfervindue.

Både Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham skulle være åbne for, at den danske midtbanespiller skifter væk fra Tottenham allerede i det her transfervindue.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter tre sæsoner i Tottenham kan Pierre Emile-Højbjerg være på vej videre.

Den 27-årige dansker er ifølge The Athletic enig med Tottenham om, at det allerede denne sommer kan være en mulighed, at midtbanespilleren drager videre.

Både Højbjergs tidligere klub, Bayern München, og spanske Atletico Madrid har været meldt interesseret i danskeren, der har to år tilbage af sin kontrakt i det nordlige London.

Endnu har der ikke været nogen konkrete bud på danskeren, der i den forgange sæson spillede 35 af 38 Premier League-kampe for Tottenham.

Hvis der skulle vise sig at være hold i rygterne om et skifte til spanske Atletico Madrid, vil det langt fra være første gang, at de to klubber udveksler spillere.

I sidste sæson var både Matt Doherty og Sergio Reguilon udlejet fra Tottenham til Atletico Madrid, og i sommeren 2019 købte spanierne den nuværende Newcastle-spiller, Kieran Trippier, i Tottenham.

Én gang har Tottenham købt en spiller i Atletico Madrid, det var da belgiske Toby Alderweireld i juli 2015 skiftede Civitas Metropolitano ud med det daværende White Hart Lane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P